Ikke alltid kan man ta hensyn og opptre politisk korrekt. Virkeligheten er ikke slik man ønsker den skulle være. Vi tar inn mengder av innvandrere i Europa, og lærer barna våre at vi skal elske alle mennesker uansett etnisitet og kultur. Men hva gjør vi når noen av disse menneskene utviser hat mot en annen gruppe i samfunnet? Lar vi det passere i antirasismens og toleransens navn?
Mark Elchardus, professor i sosiologi i Belgia, har levert en rapport om forholdene for jøder i Brüssel. Her finner vi alarmerende tilstander.
En kendsgerning er den stigende antisemitisme, som er vokset proportionalt med den voldsomme indvandring af muslimer til byen.
Vi hører ofte at islamisme, antisemittisme og annen rasisme bunner i dårlig utdannelse. Slik er det enkelt nok ikke. Påstanden kan anses som et dårlig forsøk på å unnskylde virkeligheten.
I et interview med den belgiske avis De Morgan sagde Elchardus blandt andet, at han finder at det ”… alarmerende er, at man er nødt til at betegne halvdelen af de muslimske studerende som antisemitiske. Hvad der er værre er, at disse anti-jødiske følelser intet har at gøre med dårlig uddannelse eller sociale problemer, som er kendetegnet for de mange belgiske racister.
Antisemitismen er teologisk inspireret, og der er en direkte forbindelse mellem dét at være muslim og det at nære antisemitiske følelser.”
Vi kjenner fra situasjonen her hjemme i Norge at det slett ikke er like enkelt å presentere et syn på problemstillinger som er forskjellig fra meningspolitiet. Elchardus har med sin rapport – som altså fremstiller virkeligheten slik den er – fått en rettsak mot seg.
Det interview har sammen med rapporten ”Ung i Brüssel” bragt Mark Elchardus – han er i øvrigt socialist – et sagsanlæg på halsen fra pressionsgruppen ”Muslimsk Årvågenhed” (Vigilance Musulmane), som slår på, at Belgiens anti-diskriminationslov fra 2007 forbyder diskrimination på basis af religiøs overbevisning, og at det er en skærpende omstændighed, at udtalelserne faldt i en avis og dermed blev massepubliceret.
Familieinnvandring i tillegg til økt innvandring fra Pakistan, Egypt og andre arabiske land, gjør at militant islam stadig får flere tilhengere. Brüssel har nær en tredel muslimer – 300.000 av en million innbyggere. Politistasjonen i bydelen Molenbeek ble i fjor angrepet av en rasende mobb etter rykter om at politi hadde forulempet en niqabkledt kvinne.
Europa tømmes for jøder. De områder som har flest muslimske innbyggere, leder an i å gjøre tilværelsen vanskelig for et folk som Europa stort sett ikke løftet en finger for å redde under krigen. Nazi-Tyskland hadde i svært mange tilfeller god hjelp av lokale innbyggere. Selvfølgelig finnes hederlige unntak.
Jøderne er på vej ud af Bruxelles’ centrum, hvor de har boet i århundreder, og flytter til de islamfrie forstæder. ”Byen har en indvandrerbefolkning, der ikke er jøderne venligt stemt,” siger en talsmand for Israels ambassade i Bruxelles.
Den ældste jødiske skole i Bruxelles er også på vej til at lukke af samme grund. Maimonidesskolen blev bygget i 1947 af de overlevende og tilbagevendte jøder, men nu ligger den i et muslimsk domineret område, og børn og forældre vil ikke længere leve med utrygheden.
Morten Messerschmidt i Dansk Folkeparti kommer med en advarsel:
Bruxelles er i selvforståelsen hos de, der opbyggede EU-apparatet, noget nær en hellig by. Men i Danmark gør vi klogt i at betragte Bruxelles som et barometer på, hvad fremtiden bringer os, hvis ikke vi siger stop.
